Corona lockdown af vores normale liv er ikke noget jeg havde forventet at skulle skrive om.
Men…
Jeg har en periode, hvor jeg ikke kan finde ud af at få skrevet på bloggen.
Ikke fordi jeg ikke har noget at sige, men snarere fordi jeg har for meget at sige. For mange tanker, der vælter rundt og presser sig på, men uden på noget tidspunkt at blive spillet til ende.
Jeg er ufrivilligt mere isoleret end jeg egentlig har lyst til.
Og hvorfor er jeg det?
Corona er en bitter øl at drikke
Og helt ærligt en endnu værre virus at være underlagt.
Jeg er ikke smittet og mine børn er heller ikke. Alligevel er vores liv meget anderledes end det var for et år siden.
Jeg går ikke ud og handler, hvis jeg mangler lidt småting. For jeg kan ikke have et mundbind på i mere end 15 minutter uden at blive angst. Udover det er det super svært at alle mennesker rundt om mig har mundbind på. Jeg ved simpelthen ikke hvordan noget skulle kunne være værre, end at fremmede kommer ind i min regnbueboble med mundbind. Så jeg kan ikke en gang afkode folk på afstand længere og når de først at røre min boble er løbet kørt og jeg er med i et mareridt. Så jeg bliver hjemme mest muligt. Ikke fordi jeg er bange for at blive smittet med Covid19, men fordi jeg ikke holder ud at have Skizofreni og være ude blandt andre.
Negative symptomer
Det viser sig så, at denne isolering bekymrer min psykiatriske sygeplejerske lidt, så de er desperate efter at finde medicin, der kan stoppe mine psykoser (det vil sige de vrangforestillinger og hallucinationer jeg har). Det er dem du kan læse om i dette indlæg.
Grunden til hun er bekymret skyldes et symptom, som på sigt kan være farligere for mine børn end Corona.
Den meget komplekse og individuelle symptomatologi omfatter positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger), negative symptomer (initiativløshed, social tilbagetrækning) og kognitiv dysfunktion
De positive symptomer har som regel et episodisk forløb, mens negative symptomer, og især kognitive, tenderer til at være mere vedvarende.Mange symptomer fra de forskellige grupper og specielt svære negative symptomer og kognitive deficit er forbundet med dårlig social funktion
Citat fra sundhed.dk
Det bekymrende er at jeg trækker mig fra sociale sammenhænge og på sigt kan det blvie sværere og sværere at vende tilbage. Det vil uvægerligt få indflydelse på mine børns liv og deres evne til at indgå i sociale sammenhænge.
Så jeg kæmper…
JEG KÆMPER
Jeg kæmper mod Corona
Derudover er jeg dybt afhængig af både at have min hjemmehjælp, som aflaster min krop fysisk og mine §85 støtter, som hjælper mig med at holde styr på alle trådene… OG er der mindste mistanke om at jeg eller børnene kunne være smittet med Corona, ja så bliver de væk. Derudover må jeg ikke længere have en pårørende med, som kan hjælpe mig med at huske og med at sige de vigtige ting. Det gælder både her i hjemmet og når jeg skal til læge, på sygehuset osv.
Jeg er ikke bange for Corona
Men jeg er bange for de negative effekter, der kan ramme mig og mine børn, fordi vi i forvejen ikke har det nemt…
Det værste for mig, er at tænke på, at MIN sygdom, vil være ødelæggende for mine børns liv, deres trivsel, deres udvikling, deres læring og deres funktionsniveau som voksne.
