En slyngel, siger jeg dig! og øj, hvor det giver mig meget at holde fast i. En vild vikle! Hvad er nu det for noget moderne hejs!?Jeg troede ikke det ville være mig… en slyngel – ej ved du nu hvad! Det er da ikke noget at prale af!
Johov! Det er det faktisk! Jeg er nemlig en slyngel i kraft af den tid, jeg bruger på at have mine børn nær – og med nær mener jeg slynget. Det betyder ikke, at jeg, som slyngel, SLYNGER dem rundt omkring 😉 Men at jeg bærer dem i slynger. En slynge er masse betegnelsen for bæreredskaber, der kan hjælpe med at bære fx een baby eller et barn. Det kan være bæreseler (gerne af den ergonomiske korrekte slags, for både bærer og barn), vikle, ringslynge, Onbuhimo, og alle de forskellige krydsninger, der efterhånden findes.
Den nærhed, det giver mig og ungerne, er simpelthen fantastisk! Det fællesskab og den fælles kærlighed, som slyngeverdenen rummer, er næsten lige så fantastisk!
Sikke mange udråbstegn i en meget kort tekst
Tja… De, der har talt med mig i virkeligheden, vil nok have erfaret, at jeg er tilhænger af tydelig mimik, levende kropssprog og et talesprog med MANGE ord, og tydelighed både i forhold til tempo, lydniveau og udvalget af ord. Jeg tror, jeg nogle gange skriver ligesådan egentlig… ISÆR når jeg bliver begejstret. Det der med at holde følelser, især de glade af slagsen, skjult og afdæmpet, det er jeg ganske enkelt hverken i stand til eller interesseret i at gøre. Jeg er nu heller ikke nødvendigvis særlig god til at skjule vrede osv… mest fordi jeg har erfaret, at mine tidligere angstanfald oftest blev udløst i forbindelse med vrede, jeg ikke erkendte, sagde højt, men snarere lagde skjul og låg på…
Hov… det var vidst da et mentalt sidespor! Hvilket helt klart sammen med mit forbrug af !!!!!!! forhåbentlig nu har givet dig, som læser, en idé om, at det her med at være en slyngel, er betydningsfuldt for mig og en vigtig positiv del af mit selvbillede og min identitet.
Og nu tilbage til slyngerne!
Den gang min datter (som nu er 3,5) var spæd, bar både min mand og jeg hende i en strækvikle. På det tidspunkt, var det primært, fordi jeg havde smerter efter både bækkenløsning og kejsersnit, samt rygsmerter fra en gammel rygoperation, der fik mig til at undersøge, hvad der ville være mest skånsomt, for mig og min krop – da Babycakes, ikke brød sig voldsomt om at ligge selv.
Desværre blev Babycakes hurtigt for tung til, det var rart med strækviklen… og jeg vidste den gang INTET om den subkultur, vi har alle vegne rundt om os, Slyngeverdenen, kalder jeg den. Den opdagede jeg først da min datter var ca 7 måneder – og jeg pga sindssyge smerter i mine arme af at bære på armen, var NØDT til at finde en anden løsning…
og jeg fandt… SLYNGEGALLERIET på Facebook.
Bærefestival
Et samfund i samfundet
Og hvilket samfund! Den gang var der slet ikke så mange medlemmer i gruppen, som der er nu… Stemningen var (og er) kærlig, imødekommende, rummelig, forstående, forklarende, inddragende, undervisende, venlig, tålmodig og frem for alt… Klar på at DELE!
Der gik ikke længe før jeg både var begyndt at bære Babycakes i fastvikle og bruge stofbleer til selvsamme Babycakes. Og derfra… Har det været DEN VILDESTE rejse.
Jeg har lært ufattelig meget om mig selv i forbindelse med, at jeg er kommet længere ind i Slyngeverdenen. Jeg har lært mere om, hvem jeg er som Mor, som Kvinde, som Kone, som Veninde, som Slyngel, som SILJE. Faktisk er jeg af den overbevisning, at jeg IKKE var nået til at være, den jeg er, hvis ikke jeg var stødt på denne fantastiske subkultur.
Jeg har aldrig følt, jeg helt passede ind nogen steder, men i Slyngeverdenen har jeg fundet en gruppe, som jeg kan føle mig som en fuldbyrdet del af, på både godt og ondt. og det føles fantastisk.
Så fantastisk at jeg frygter den dag, hvor jeg ikke længere skal bære mine børn. For hvad er så mit belæg for at blive ved med at være i Slyngegalleriet og ALLE de undergrupper, der er dukket op de sidste år?
Jooooo… jeg holder fast… Nu som hobby konvertør… Det vil sige, at min hobby er at sy vikler om til andre ting og sager… fx til en ringslynge (dem har jeg en del af efterhånden… og mit næste store projekt er at sy en Onbuhimo…se DET bliver SPÆNDENDE og jeg glæder mig til at gå i gang lige om et øjeblik! Saksen og viklen ligger klar!
