Imposter Silje

Imposter Silje gรธr sit officielle indtog i verden.
Det er sรฅรฅรฅรฅรฅรฅรฅรฅ lรฆnge siden, jeg har skrevet et indlรฆg! Jeg ved slet ikke, om jeg kan huske, hvordan man gรธr. Og lige i dag er jeg faktisk ret meget i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde har vidst det!!!! Men jeg har eddermame ladet som om mange gange! Og bare gjort det. Bare skrevet lige hvad der faldt mig ind og gerne uden de store tanker om, hvad det ville betyde for mig at dele sรฅ sรฅrbare ting om mig og min familie…. hmmm…. ej det sidste passer sgu ikke helt vel? Har tรฆnkt meget over det.

Imposter syndrom

Det at have imposter syndromet, handler i bund og grund om, at man ikke tror, man er god nok – selvom man faktisk er det. At man ikke kan de ting, man faktisk kan. At man er PIV bange for at andre, fx kollegaer og venner opdager, at man i virkeligheden bare er en kegle, som lader som om, man kan en masse. se mere pรฅ https://mindcph.dk/

Jeg har “lidt” af imposter syndromet nรฆsten hele mit liv og aldrig turde tro pรฅ, at jeg kan de ting, jeg faktisk kan. Jeg ved 100%, hvor denne tvivlen pรฅ mig selv kommer fra. Det er sgu en lidt trist historie, som I fรฅr her.

Dengang jeg hed Anne

Min mor havde store forventninger til mig hele min barndom. Jeg gjorde altid mit bedste for at leve op til disse forventninger. Det gjorde jeg i et desperat forsรธg pรฅ at vรฆre god nok. Vรฆre elsket af hende. Sรฅ jeg var den bedste i min klasse til rigtig mange ting i folkeskolen. Alligevel vurderede min lรฆrer mig til ikke at vรฆre klar til at komme direkte pรฅ gymnasiet efter 9. klasse. Jeg blev Sร… vred pรฅ ham. Men hans vurdering var helt korrekt. Jeg var ikke fรธlelsesmรฆssigt klar. Og jeg fรธlte ikke min mor elskede mig – eller at jeg var god nok til hendes standarder.

Der skete en masse i mit liv, da jeg gik i 9. klasse. Mine forรฆldre blev skilt. Jeg blev rygende uvenner med min mor en dag, hvor jeg kaldte hende en kรฆlling. Hun kvitterede med en lussing, og jeg hamrede hende en knytnรฆve i ansigtet, sรฅ hun lagde sig. Det var nok ikke det min storebror havde i tankerne, da han lรฆrt mig, at man skal slรฅ for at mene det – og ikke med flad hรฅnd. Derefter tog jeg en beslutning om at bo hos min far – den bedste beslutning for bรฅde mig og min mor, selvom hun vidst aldrig tilgav mig at jeg valgte hende fra. Jeg var et fรธlelsesmรฆssigt kaos i 9. klasse.

Jeg kom i 10. klasse og det รฆndrede mig. Jeg fik รธje pรฅ min meget kreative side. Jeg blev mere afklaret og klar til at gรฅ pรฅ gymnasiet, sรฅ jeg startede pรฅ Kreativ linje pรฅ HF. Hele vejen igennem HF kรฆmpede jeg med at fรธle, jeg ikke var god nok. Der blev stillet stรธrre krav og jeg havde svรฆrt ved at fรฅ รธje pรฅ det, lรฆrerne sรฅ – at jeg godt kunne. Det var her, jeg oplevede imposter syndromet fรธrste gang.

Eksamen!

Jeg skulle til eksamen sidst i 1. HF blandt andet i psykologi, som jeg elskede at have som fag. Jeg fรธlte mig slet ikke forberedt. Fรธlte slet ikke jeg kunne honorere de krav, der var til mig. Men… sรฅ skete der noget hรธjest besynderligt! Jeg fik sgu 13!!!!!! OG jeg ringede fluks til min mor for at fortรฆlle det gode resultat. Hun mรธdte mig med hendes sรฆdvanlige kommentar: “Gjorde du dit bedste?” Jeg stivnede. som om jeg blev ramt af den stรธrste spand koldt vand i verden. Jeg havde lige fรฅet 13 i en eksamen og min mor stillede spรธrgsmรฅlstegn ved om jeg havde ydet mit ypperste.

Fart pรฅ

Derfra tog imposter syndromet fart. Og den dag i dag kรฆmper jeg dagligt med at tro pรฅ, jeg faktisk kan de ting, jeg kan. Det gรธr det SKIDE svรฆrt at tro pรฅ, nรฅr andre roser og anerkender mig. For i virkeligheden tรฆnker jeg hele tiden: “De har bare ikke opdaget, at jeg snyder, at jeg ingenting kan.” Det er pisse anstrengende at leve sit liv sรฅdan.

Sรฅ hvem er jeg, at jeg tillader mig at skrive dette indlรฆg – og de andre indlรฆg jeg har skrevet? Hvem er jeg, der tillader mig at vรฆre enlig mor – hvordan kan jeg nogensinde leve op til de krav, der er til sรฅdan en?? Hvem er jeg, at jeg tillader mig at fรฅ tilkendt en fรธrtidspension – hvordan kan jeg leve op til de vanvittige krav, der er til sรฅdan en? Hvem er jeg, der siger, jeg kan sy tรธj? Jeg kan jo kun se alle de fejl, jeg laver. Listen bliver ved.

Hvem er jeg?

Jeg er Silje! Og jeg er det mest fejlbarlige menneske, du vil mรธde. Men jeg erkender mine fejl og en af mine fejl er, at jeg er imposter. Sรฅ det vil jeg arbejde med. For jeg er god nok, som jeg er. Jeg er vรฆrd at elske. Min mor kunne ikke gรธre for, hun var sรฅ forkvaklet i sin tilgang til mig. Jeg er nรธdt til pรฅ en eller anden mรฅde at tilgive hende, selvom det er svรฆrt og pรฅ det yderste af, hvad jeg magter.

Og som jeg sidder her og gennemlรฆser mit indlรฆg, bliver jeg straks ramt af mindrevรฆrd og usikkerhed – for hvem i alverden gider lรฆse det her rableri???????????

Silje stรฅr i en elevator og viser den ene side i et spejl

Mine fรธlelser tager over

Mine fรธlelser er ofte meget store fรธr jeg mรฆrker dem. Rigtig ofte er de, hvad mange nok vil kalde “ude af proportioner” i forhold til de relativt enkle ting, der sรฆtter dem i gang.

Eller er de?

Er det i virkeligheden sรฅdan, at min opvรฆkst har givet mig et lettere forvirret, forkrรธblet, forstรธrret eller mรฅske formindsket fรธlelsesliv?

Det skete i de dage i september engang

At jeg var pรฅ forรฆldre kurset COS-P (se tidligere indlรฆg her). Noget af det vi kom ind pรฅ, pรฅ kurset, var vores egne fรธlelser. Jeg kunne den gang konstatere, at jeg ikke er blevet mรธdt i mine fรธlelser som barn. Det fornemmeste vi, som forรฆldre kan gรธre for vores bรธrn er, at Vร†RE SAMMEN med dem i deres fรธlelser. Uden at prรธve at รฆndre, fjerne, formindske eller forstรธrre barnets fรธlelser.

Min mors fรธlelsesliv

Den gang jeg var barn fyldte min mors store og ofte skiftende fรธlelser alt, og der var ikke nogen mulighed for at jeg blev mรธdt i mine fรธlelser. Som oftest var jeg nรธdt til at pakke mine fรธlelser sammen. Det bedste var faktisk, hvis jeg direkte spejlede hendes fรธlelser. Sรฅ nรฅr min mor var ked af det, var jeg ked af det pรฅ hendes vegne. Nรฅr hun var glad, var jeg jublende osv. Det var ofte svรฆrt at vide pรฅ forhรฅnd, hvilken fรธlelse jeg skulle spejle, nรฅr hun kom ind i rummet, sรฅ jeg var meget omstillingsparat (det er jeg ikke mere). Mit fรธlelsesliv var altid klar til at spejle de fรธlelser, der var nรธdvendige for at stรธtte min mor. Min mors fรธlelser var gigantiske. Store, kraftige, tydelige og for evigt skiftende og de tรฅlte, eller hun tรฅlte ikke modsigelse. Min mors fรธlelser var den endegyldige sandhed.

Det skete i de dage i april engang

At jeg sad hos min psykolog og snakken faldt pรฅ mine fรธlelser, og frem hev hun et lille opgave ark. Det handler om at have en fรธlelsesmรฆssig volumen knap. Jeg kiggede pรฅ hende, som om hun var lidt vanvittig. Men jeg gik med til at udfylde arket:

Eksempel pรฅ at vรฆre lidt vred: Jeg har ingen
Eksempel pรฅ at vรฆre vred: Jeg har ingen
Eksempel pรฅ at vรฆre meget meget vred: Jeg har alt for MANGE
Kan du selv skrue ned for volumenknappen?: Jeg har ingen volumenknap, kun en slukknap
Hvordan skruer du selv ned?: Det kan jeg ikke
Hvad skal andre gรธre for at hjรฆlpe dig med at skrue ned?: Ingen anelse

Jeg havde ikke vรฆret mange gange hos min psykolog pรฅ dette tidspunkt, sรฅ hun vidste ikke sรฅ meget om mig og min opvรฆkst, men mine svar fik sat gang i en snak om, hvordan jeg mรฆrker mine fรธlelser. Eller rettere HVORNร…R jeg mรฆrker mine fรธlelser. Det gรธr jeg fรธrst, nรฅr de er sรฅ store og vilde, at de brรธler rundt i hele min krop og overtager hver en tanke. Jeg har altid sagt, at jeg fรธler meget og svinger meget i mine fรธlelser.
Det er ogsรฅ delvist sandt. Jeg mรฆrker ikke smรฅ fรธlelser af vrede, glรฆde, sorg osv. Der er ingen volumenknap – ingen graduering. Nรฅr jeg fรธrst mรฆrker mine fรธlelser, er de bare store. Men ofte bliver de ikke hรฆngende i sรฅ lang tid – heldigvis, for hvem ville dog kunne holde ud at vรฆre MEGET MEGET vred, ked, glad, bange osv. i lang tid ad gangen? og hvem pokker ville kunne holde mig ud, hvis jeg blev i de her store fรธlelser.

Derfor har jeg en slukknap, som jeg kan bruge. Bรฅde for at jeg kan holde ud at vรฆre i live. Men i MEGET stor grad ogsรฅ sรฅ andre kan holde mig ud. Det krรฆver nogle gange virkelig uhensigtsmรฆssig adfรฆrd fra min side. Vrede og ked af det-hed slukker jeg nemmest for ved at spise noget med sukker. Eller (som alkoholikerbarn) endnu vรฆrre ved at drikke mig en lille skid pรฅ. Angst slukker jeg for ved at komme ned i min krop med grounding รธvelser. Glรฆde er nem at slukke, jeg tรฆnker bare pรฅ alt det, der kan gรฅ galt, og sรฅ er glรฆden vรฆk med det samme.

De 8 grundfรธlelser

Og sรฅ sad jeg lige og tรฆnkte, hvad er mon mine slukknapper ved de andre grundfรธlelser?

Hvis nu vi antager, at psykolog Robert Plutchik har ret i, at der findes 8 grundfรธlelser, hvordan ser det sรฅ ud for mig, og hvordan lever jeg med dem i mit liv?

De 8 fรธlelser han nรฆvner er: glรฆde, sorg, tillid, afsky, frygt, vrede, forventning og overraskelse. De er komplementรฆre og kan stilles op som vi lรฆrte i gamle dage i farvelรฆre. De kan gradueres (for andre end mig i hvert fald) og samspillet mellem dem skaber andre fรธlelser. I fรฅr lige en fin model at kigge pรฅ, imens jeg finde tilbage til trรฅden…

Plutchiks model over vores fรธlelser sat opi en farvet blomst med gradueringer og samspil af fรธlelser.
Denne figur er lรฅnt fra https://angstinfo.dk/forskellige-foelelser/ d. 14/5-2022 kl. 18:34

Mine fรธlelser og min slukknap

glรฆde: Jeg tรฆnker pรฅ det, der kan gรฅ galt
sorg: Jeg spiser det vรฆk
tillid: Fรธler jeg sjรฆldent, og nรฅr jeg gรธr er det blindt, sรฅ ingen slukknap her
afsky: Faktisk en fรธlelse jeg ikke slukker for. Jeg mรฅ gerne afsky noget eller nogen
frygt: Fysisk bevรฆgelse (Grounding) og vejrtrรฆkningsรธvelser
vrede: Spiser det vรฆk
forventning: Fรธler jeg yderst sjรฆldent pรฅ en positiv mรฅde. Men negative forventninger spiser jeg vรฆk
overraskelse: Lรธber jeg vรฆk fra. Jeg fjerner mig simpelthen fra situationen, for det rummer jeg ikke

Der er umiddelbart ikke noget at sige til, at jeg er overvรฆgtig, for de svรฆre fรธlelser spiser jeg vรฆk med mad og gerne den usunde kulhydratrige, fede slags.

Jeg har indtil for ganske nylig shoppet mig ud af de negative fรธlelser ogsรฅ. Men det er jeg stoppet med.

Umiddelbart er der ikke nogen af de 8 fรธlelser, hvor jeg har en volumen knap. Gradueringen findes ikke rigtig i mig. Jeg bliver fx. ikke lidt overrasket, jeg bliver MEGET overrasket (og jeg HADER det).

Nรฅ men…

Work in progress

Det er super hรฅrdt for mig at fรธle pรฅ den mรฅde, og det har det alle dage vรฆret. Det er en af grundende til, jeg har de slukknapper jeg har. En anden grund er desvรฆrre, at jeg slukkede for egne fรธlelser som barn for at skabe plads til min mors.
Men altsรฅ.
Jeg arbejder sammen med min psykolog pรฅ at blive mere opmรฆrksom pรฅ, nรฅr der dukker smรฅ antydninger af fรธlelser op. Og i stedet for at slukke for dem, lade dem vรฆre der, registrere dem og Vร†RE SAMMEN med mig selv imens. Sรฅ jeg lรฆrer at mine fรธlelser ikke er farlige. Min psykolog mรฅtte love mig, at hun godt kan rumme hvad end, der kommer ud af mig af fรธlelser, for at fรฅ mig til at turde bruge denne nye tilgang til tingene.

Jeg skulle hilse fra mig selv og sige, at det er skide hamrende svรฆrt! Jeg ville รธnske, det var let, ligetil og at jeg, jeg bare lige kan det pis… men sรฅdan er det ikke. Det er en kรฆmpe opgave og det er langt fra alle dage, det lykkes mig at mรฆrke en lille fรธlelse, fรธr den er blevet stor. Men hvis jeg vil kunne Vร†RE SAMMEN med mine bรธrn i deres fรธlelser, er jeg nรธdt til at stoppe med at vรฆre sรฅ bange for mine egne.

Alle fรธlelser er okay. Det er ikke altid, de er funderet i noget logisk, og ind imellem kommer fรธlelser uden man har et helt billede af det, man fรธler noget omkring. Men det รฆndrer ikke pรฅ, at fรธlelsen i รธjeblikket er okay at have. Sรฅ kan vi alle nogle gange blive klogere, og derved kan det vi fรธler รฆndre sig. Men den fรธrste รธjeblikkelige fรธlelse vi fรฅr er ikke forkert, for meget, ude af proportioner.

Jeg starter med vreden

Det der sker for mig er, at jeg slukker for en masse af de smรฅ fรธlelser af fx vrede. Nรฅr jeg sรฅ endelig ikke kan lรฆgge lรฅg pรฅ mere vrede, eksploderer jeg i vrede. Hvis jeg sรฅ slukker for den store meget vrede vrede, sรฅ fรฅr jeg angst anfald amok. Som jeg sรฅ igen slukker for. Hvilket gรธr mig vred og bitter…

Det er en pรฆnt ond spiral alligevel. Sรฅ jeg arbejder pรฅ at stoppe med at slukke for min vrede og acceptere den som en del af livet. En fรธlelse ad gangen skal jeg nok fรฅ lรฆrt det. Jeg starter med vreden, for bedre at kunne rumme min sรธns vrede og udadreagerende adfรฆrd.

Mine fรธlelser

Mit barn har fรธlelser og behov

At mit barn har fรธlelser og behov kommer nok ikke bag pรฅ dig som lรฆser?
Umiddelbart kommer det jo da heller ikke bag pรฅ mig!
Men hvilke behov og hvilke fรธlelser der er i spil pรฅ et givent tidspunkt? Ja ser du, det kan jeg faktisk godt have rigtig svรฆrt ved at aflรฆse og forstรฅ.
Det har vรฆret en lang proces for mig helt at acceptere, at jeg har Sร… svรฆrt ved det. Men jeg mรฅ erkende, at det har jeg.

Selverkendelse

Jeg har nok endnu svรฆrere ved at erkende, at ligesom mit barn har fรธlelser og behov, har jeg ogsรฅ selv. Det er sgu heller ikke altid at mine og mit barns fรธlelser og behov gรฅr sรฆrlig godt i spรฆnd. Men heldigvis…

Ja heldigvis er jeg kommet pรฅ det her kursus for forรฆldre med bรธrn med TILKNYTNINGSVANSKELIGHEDER (ja ja… og omsorgssvigtede bรธrn. Det er nok pga tilknytningsvanskeligheder jeg er pรฅ kurset snarere end omsorgssvigt i gรฆngs forstand. Men i fรธlge den litteratur jeg har lรฆst indtil nu, kan min manglende evne til at knytte mig til min sรธn, og fysiske problemer med at mรธde ham i hans fรธlelsesmรฆssige behov faktisk klassificeres som omsorgssvigt).

Det COS-P kursus er virkelig spรฆndende og det rykker. Det rykker ved det billede jeg har af mig som mor, og det billede jeg har af mit barn.

Og ved det billede jeg har af mit barns adfรฆrd. Hvorfor han gรธr, som han gรธr i situationer, hvor han bliver meget udadreagerende.

Noget af det vi har arbejdet med, er hvad vi har nemmest ved. At stรธtte i at sende vores bรธrn ud at udforske verden eller tage imod dem, nรฅr de kommer tilbage til os, nรฅr de har brug for stรธtten fra deres sikre havn.

Tryghedscirklen

Her blev det super spรฆndende. For jeg har to meget forskellige bรธrn – men jeg har det ogsรฅ meget forskelligt med dem. Min datter har jeg svรฆrest ved at sende ud, men nemt ved at tage imod hende, nรฅr hun sรธger mig.

Det er lige omvendt med min sรธn. Jeg har nemt ved at lade ham gรฅ ud og udforske verden. Men jeg har virkelig svรฆrt ved at tage imod, nรฅr han kommer retur – det skyldes ofte hans voldsomme fysiske adfรฆrd. Min krop gรธr altid ondt og en mega sej highfive kan fรธles som en knytnรฆve og et fast kram som et overgreb. Det gรธr det simpelthen sรฅ super svรฆrt at mรธde min sรธn, der hvor han er, da han oftest kommer med den hรฅrde highfive eller det faste kram. Det er hans behov, og det har jeg nu og siden han var lille haft svรฆrt ved at mรธde ham i.

Der har jeg nemmere ved at mรธde min datter, der kommer med en blid krammer og er ked af det.

Mit barn har ogsรฅ fรธlelser

Derudover har min sรธn det med at kanalisere sin tristhed ud som vrede. Vrede har jeg Sร… svรฆrt ved at hรฅndtere! Jeg ville รธnske jeg var bedre til det. Min egen vrede gรฅr jeg ofte med og lukker inde, indtil jeg enten eksploderer eller fรฅr et angstanfald. Det betyder ogsรฅ, at jeg ikke har redskaber til at hรฅndtere min sรธns vrede, da jeg ikke har redskaber til at rumme eller hรฅndtere min egen vrede. Det gรฆlder dog ikke kun vredesfรธlelsen, men alle store fรธlelser.

Det er ogsรฅ noget vi arbejder med pรฅ kurset. Hvordan vi selv er blevet mรธdt af vores primรฆre omsorgsperson(-er) i vores barndom. Om de har formรฅet at Vร†RE SAMMEN med os – bare Vร†RE SAMMEN med os i de svรฆre fรธlelser, i de rare fรธlelser – i alle 6 grundfรธlelser.

Jeg har fรธlelser

Ligesom alle andre har. En รธvelse vi har lavet pรฅ kurset gik ud pรฅ at at skelne mellem de fรธlelser, hvor vores forรฆldre har “Vร†RET SAMMEN MED OS” helt, delvist eller slet ikke. Vi skulle placere fรธlgende fรธlelser: Vrede, glรฆde, tristhed, nysgerrighed, skam, og frygt. Dengang jeg var barn, var der, for mig, kun plads til min mors fรธlelser. Jeg blev dog altid stรธttet i at lรฆre nyt, derfor er den eneste fรธlelse, jeg har inde i min cirkel “Nysgerrighed”. De andre fรธlelser er jeg ikke blevet mรธdt i af en mor, der bare VAR SAMMEN med mig i MIN fรธlelse. I fรธlge COS-P er det vigtigste man kan gรธre, at Vร†RE SAMMEN med sit barn, i hvad end det fรธler. Det har jeg aldrig lรฆrt derhjemme og det har jeg super svรฆrt ved – pรฅnรฆr nรฅr mine bรธrn er nysgerrige. Sร… er jeg klar! Tankevรฆkkende ikke???!!??!!??!!??!!

cirklen viser min nysgerrighed blev mรธdt รฅbent af min mor. Men frygt, skam, glรฆde, vrede og tristhed blev ikke
Hvordan jeg blev Vร†RE SAMMEN med som barn af min mor.

At Vร†RE SAMMEN med mit barn

Det her med at Vร†E SAMMEN med er super fedt…. og det har allerede gjort en stor forskel herhjemme. Jeg prรธver ikke lรฆngere at fjerne min drengs vrede. Jeg รธver mig i bare at Vร†RE SAMMEN med ham, imens han er vred. Det er ikke altid, det lykkes. Al begyndelse er svรฆr, men jeg รธver mig. Det samme gรฆlder for resten min datters vrede, som jeg har lige sรฅ svรฆrt ved at rumme. Det gรธr fysisk ondt pรฅ mig, nรฅr mine bรธrn er vrede, ogsรฅ selvom det ikke er mig de er vrede pรฅ. OG selvom de ikke slรฅr mig.

Min sikre havn

Jeg har lidt nemmere ved at rumme deres tristhed, glรฆde og frygt. Men i de fรธlelser var min far super god til at Vร†RE SAMMEN med mig, sรฅ jeg har heldigvis fรฅet NOGET godt med hjemmefra. Jeg ved faktisk slet ikke, hvor jeg og mine bรธrn ville vรฆre i dag, hvis ikke jeg havde haft en far, der ALTID var og er min sikre havn.

Tankevรฆkkende

Tรฆnk en gang at et blogindlรฆg 
der faktisk skulle handle om mit barn 
kom til at handle Sร… meget om 
MIT INDRE BARN. 
Jeg er et produkt 
af min opvรฆkst. 
Det jeg giver videre er pรฅ dรฅrlige dage
det jeg har lรฆrt hjemmefra af min mor. 
Pรฅ gode dage er det hvad jeg lรฆrte af min far. 
Min proces 
er slet ikke slut. 
Der er plads til masser 
af viden og erkendelse.
Men for nu er mit fokus pรฅ 
mit barns fรธlelser og behov
pรฅ at lรฆre 
at Vร†RE 
SAMMEN med begge mine unger 
bare Vร†RE 
SAMMEN.

Kursus for forรฆldre med et omsorgssvigtet barn

Pรฅ Socialstyrelsens Vidensportal er der et afsnit om indsatser for et omsorgssvigtet barn. En af disse indsatser er forรฆldrekurset COS-P (Circle Of Security – Parenting).
Dette kursus er jeg tilmeldt af min familiebehandler.

Socialstyrelsen - vidensportalen. Link til side om indsatser for et omsorgssvigtet barn
Klik her for at komme til Socialstyrelsens vidensportal

Jeg blev ramt dybt inde i min sjรฆl, da jeg lรฆste at dette er et kursus for forรฆldre til et omsorgssvigtet barn. Jeg mener grundlรฆggende ikke, at jeg har omsorgssvigtet mit barn. Vi har helt bestemt nogle udfordringer med hinanden, og der er omrรฅder, hvor jeg har vรฆret for lรฆnge om at forstรฅ hans signaler – det er derfor, vi gรฅr hos en familiebehandler. Fordi jeg ved, jeg ikke altid har vรฆret en god nok forรฆlder. Men derfra og til at have omsorgssvigtet min sรธn er der godt nok et stykke vej.

Sรฅ hvad er omsorgssvigt?

Hvad kendetegner et omsorgssvigtet barn?

Hvad sรธren skal jeg stille op med en viden om, at systemet og jeg ser sรฅ forskelligt pรฅ min sรธns opvรฆkst?

Fรธdselsdepression

Jeg havde en ret slem fรธdselsdepression/efterfรธdselsreaktion, da jeg fik min sรธn. Jeg havde det fรธrste halve รฅr af hans liv ikke lyst til at have ham hos mig. Jeg var fra fรธrste dag denne fรธlelse opstod opmรฆrksom pรฅ, at det ikke er sรฅdan, det er meningen, det skal vรฆre at have en lille nyfรธdt hos sig. Han var dengang 14 dage gammel. Jeg kontaktede straks min lรฆge og det lokale Familiehus, for med det samme at rรฆkke ud efter hjรฆlp og stรธtte i forhold til, hvad sรธren jeg skulle stille op. Derfor fik vi hurtig hjรฆlp, og jeg blev gentagne gange rost for at gรธre de rigtige “ting” i forhold til min sรธn – masser af omsorg, รธjenkontakt, spejling og nรฆrhed. Blandt andet min brug af vikler blev rost.

Frustration

Derfor frustrerer det mig rigtig meget, at der nu, 4 รฅr efter, er en sagsbehandler og en familieterapeut, der mener, at jeg ikke har formรฅet at give min sรธn det rigtige. At jeg enten har omsorgssvigtet ham, eller at der som minimum er store tilknytningsvanskeligheder. Det er jo derfor, jeg bliver sendt pรฅ et kursus, der skal lรฆre mig noget, jeg allerede ved – nemlig at der findes en tryghedscirkel. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kan lรฆre noget af at vรฆre pรฅ det nรฆvnte kursus. Jeg tror, alle forรฆldre kan blive skarpere pรฅ deres forhold til deres bรธrn og egne reaktioner pรฅ bรธrnenes adfรฆrd. Det, jeg stejler mod, er prรฆmissen for, at jeg skal pรฅ kurset. Jeg mener ikke, jeg har omsorgssvigtet min sรธn – eller datter. Jeg mener faktisk heller ikke, nogen af dem har en tilknytningsforstyrrelse.


Jeg er derimod fuldstรฆndig sikker pรฅ, at jeg pรฅ mange omrรฅder har fejlet som mor. Jeg har nogle dage alt for ondt. Det kommer til udtryk som en kortere lunte, end jeg har lyst til at have. Jeg ryger somme tider i den store fรฆlde, hvor jeg skรฆlder ud og rรฅber for hรธjt.

Mรฅske er det omsorgssvigt?

Men mรฅske er det netop den adfรฆrd fra min side, der er omsorgssvigtet? mรฅske kan jeg bare ikke se det, fordi jeg selv er vokset op i et hjem, hvor skรฆldud mere var reglen end undtagelsen – det er altsรฅ ikke sรฅdan herhjemme!

Jeg har tรฆnkt mig at finde ud af det. Jeg vil vรฆre opsรธgende pรฅ viden om omsorgssvigt, sรฅ jeg har noget faktuel viden om emnet. For i virkeligheden er det ikke noget, jeg har beskรฆftiget mig sรฆrlig meget med. Det skyldes รฆrlig talt nok en manglende lyst til at kigge pรฅ min egen adfรฆrd og min egen opvรฆkst. Men uden erkendelse, selverkendelse og viden kan jeg jo ikke รฆndre pรฅ de udfordringer, jeg har.

Store udfordringer vi har

Der er ikke nogen tvivl om, at noget er gรฅet helt galt! Jeg har store problemer med min sรธn og hans til tider MEGET udadreagerende adfรฆrd. Jeg har Sร… svรฆrt ved at lรฆse ham og komme hans udbrud i forkรธbet – eller mรฅske endda bare ja, jeg ved ikke… undgรฅ dem?
Jeg er nogle dage bekymret for, at der er noget “galt” med ham. Som ADHD eller noget i den stil. Det er sgu ikke, fordi jeg har lyst til at have et barn med sรฅ store vanskeligheder i livet! Men jeg og hans normale dagtilbud har mรฅtte kaste hรฅndklรฆdet i ringet i forhold til han manglende evne til at lรฆse andre bรธrn og voksne. Han er nogle gange decideret voldelig mod bรฅde mig og sin sรธster. Oftest kommer hans voldelige udbrud midt i en god leg, eller et kram, der bliver til et kvรฆlertag fx.

Hvad jeg skal gรธre, jeg ved ej

Og det er her, det kursus og mere viden kommer ind i billedet. For jeg er nรธdt til at evne at stรธtte op om min sรธn pรฅ en bedre mรฅde, end jeg er i stand til pรฅ nuvรฆrende tidspunkt. Han fortjener et liv uden sรฅ mange konflikter med andre. Fรธrste skridt er gรฅet hen og blevet, at han er kommet i en sรฆrlig bรธrnehave, hvor der er meget bedre normering end i en helt almindelig bรธrnehave. Der er ikke tale om en egentlig specialbรธrnehave. Det er en sรฆrlig institution under det almindelige dagtilbudsomrรฅde.

Ny start

Min sรธn startede for tre dage siden og indkรธringen gรฅr super godt. De voksne virker super motiverede for at gรธre det til en succes, og det har kรฆmpe stor betydning i forhold til min sรธn. De mรธder ham med nysgerrige, รฅbne arme og stรธtter ham i at danne relationer til de andre bรธrn – og til dem selv! Det gรธr en kรฆmpe forskel, at der er nok kompetente voksne!

Dermed ikke sagt, at det er gnidningsfrit. For jeg har en sรธn, der herhjemme virkelig reagerer pรฅ det nye. Han bliver utrolig hurtigt frustreret og vred. Det viser sig ved, at der bliver kastet med legetรธj, slรฅet, sparket og kradset pรฅ mig. Det til trods for en masse “alene med mig”-tid og ekstra omsorg, nรฆrvรฆr og opmรฆrksomhed.
Jeg har altid fรฅet at vide, at bรธrn reagerer kraftigst, der hvor de er mest trygge. Det mรฅ sรฅ betyde, at min sรธn er mest tryg ved mig (da det er mig, der fรฅr alle pryglene). Det hรฆnger jo sรฅ ikke sammen med, at der er store tilknytningsvanskeligheder.

Forvirringen er total

Sรฅ jeg er langt hen ad vejen bare super, mega, kodylt meget forvirret. Men jeg giver ikke op pรฅ, at vi fรฅr det bedre. Sรฅ nu stรฅr den pรฅ ny viden, kursus, ny bรธrnehave, selvudvikling og al den kรฆrlighed, jeg overhovedet kan finde frem – og det er faktisk ikke svรฆrt, for jeg knuselsker den lille dreng. Han er nemlig ogsรฅ kรฆrlig, sรฆrlig, sjov og helt igennem dejlig.

Skizofren og velfungerende pรฅ medicin??

Jeg er skizofren og ligenu fรธles det mรฆrkeligt at sige.

For jeg hรธrer ikke lรฆngere min mors stemme, musik, ser film pรฅ mit baghoved eller har min regnbueboble. Ikke en gang et helt klassevรฆrelse med mig selv, der konstant diskuterer.

Hvem er jeg

Det fรธles mรฆrkeligt og tomt. Ind imellem har jeg dage, hvor jeg har svรฆrt ved at genkende mig selv og svรฆrt ved at se verden uden min regnbueboble.
Sรฅ lige nu er jeg sรฅ velmedicineret, at jeg er velfungerende nok til at blive sluppet fri af psykiatrien snart. Det er en syret og lidt mรฆrkelig tanke. Under et รฅr har det taget dem at diagnosticere, at jeg er skizofren og fรฅ mig derhen, hvor jeg ikke selv vil mene, jeg har behov for deres hjรฆlp lรฆngere. Og de er endda enige med mig i den vurdering. Det er for mig en ret ambivalent fรธlelse. For tรฆnk hvis nu verden vรฆlter igen? Hvis medicinen holder op med at virke? hvis hvis hvis hvis hvis… Men altsรฅ! Kaostanker har jeg stadig en tilbรธjelighed for at fรฅ.

Kureret skizofren?

I don’t think so. Jeg er jo ikke rask. Jeg er bare pรฅ medicin, der fjerner de symptomer, der er pรฅ, at min hjerne er anderledes end de flestes. DET er og bliver en vรฆsentlig forskel. Formodentlig skal jeg tage medicin for altid for at vรฆre sรฅ “velfungerende”, som jeg er nu. Der er en grund til at velfungerende er i citationstegn. Det er, fordi jeg har det lidt anstrengt med det ord. Jeg kan sagtens mรฆrke, at jeg har MEGET mere ro i mine tanker nu, end jeg har haft – ja nogensinde og det er virkelig skรธnt. men…

Det femte krydderi

Det er lidt som om, jeg nu mangler lidt. Jeg mangler nogle dage ret meget, at der altid er musik i mit liv. Lydbilledet er sรฅ underligt tomt og jeg SAVNER min regnbueboble ret meget. Selvom den kunne vรฆre rigtig uhyggelig til tider, sรฅ har den ogsรฅ bare vรฆret en del af min mรฅde at se hele verdenen pรฅ. Det har den vรฆret i sรฅ lang tid, at jeg synes, verden er underlig farvelรธs uden de flotte farver, jeg har haft med mig. Hvor er der dog mange kedelige farver i verden og utrolig lidt flot genskin.

Sรฅ lige nu skal jeg lรฆre at leve med, at den del af mig, som gav mig det femte krydderi pรฅ tilvรฆrelsen, er vรฆk. Og at jeg kun fรฅr det tilbage, hvis jeg samtidig vil hรธre min mors stemme, have dage, hvor jeg end ikke kan rejse mig fra sengen pga. tankemylder, der gรธr det til en uoverkommelig opgave. osv osv af de hรฅrde symptomer og vrangforestillinger.

Skizofren for evigt

Sรฅ selvom jeg lige nu skal lรฆre at acceptere mit nye verdensbillede. Ja, sรฅ skal jeg stadig ogsรฅ lรฆre at acceptere, at jeg har skizofreni.
Det er svรฆrt. Og en del af det, jeg skal lรฆre, er, at jeg ikke ER SKIZOFREN. Jeg HAR SKIZOFRENI. Lidt ligesom jeg ikke ER FIBROMYALGI, jeg HAR FIBROMYALGI.
Og det har jeg, som dette indlรฆg viser, tydeligvis ikke lรฆrt helt endnu. Det er en del af mig at vรฆre kronisk syg bรฅde psykisk men ogsรฅ med smerter hver dag, men det er ikke hele mig. Jeg indeholder ogsรฅ andre ret meget federe egenskaber, kvaliteter, fรฆrdigheder osv. Jeg skal bare lige lรฆre selv at kunne se det. Og der er jeg ikke endnu, desvรฆrre. Mรฅske er jeg dog tรฆttere pรฅ, end jeg var for en mรฅned siden. Det hรฅber jeg! accept accept accept! Det er vejen frem.

pรฅ den ene side de negative tanker og pรฅ den anden side de positive. i midten accept af at vรฆre skizofren
https://pixabay.com/da/illustrations/meditation-dualisme-dualistiske-597092/

Den perfekte storm

For en mรฅned siden ramte den mig. Den Perfekte Storm. Derfor har jeg igen ikke haft overskud til at blogge.

Helt ud af det blรฅ gik jeg fra at synes, mit liv var godt nok og det hele nok skulle gรฅ. Til at jeg fik distrikt psykiatrien til at melde min ankomst pรฅ psykiatrisk skadestue i Vordingborg.

En “perfekt storm” er et udtryk som beskriver en hรฆndelse hvor en sjรฆlden kombination af omstรฆndigheder forvรฆrrer en situation drastisk.[1]ย Begrebet anvendes ogsรฅ til at beskrive et aktueltย fรฆnomenย som sker under et sammenrend af hรฆndelser, som resulterer i en hรฆndelse med usรฆdvanlig styrke.

https://da.wikipedia.org/wiki/Perfekt_storm

Der er 3 dage imellem disse 2 billeder.

Mรฅske kom den storm af en grund?!

eller mรฅske endda af flere grunde – derfor var den ikke bare en storm i et glas vand, men nok til at jeg fik det sรฅ skidt, at jeg ikke lรฆngere kunne magte livet. Jeg skynder mig nu at fortรฆlle at jeg ikke havde deciderede selvmordstanker eller planer. Jeg kunne bare ikke mere. Jeg var sรฅ ked af det, udmattet, brugt og opbrugt pรฅ Sร… mange planer at jeg ikke magtede at vรฆre mere.

Hvorfor? Hvordan? Hvad sรฅ?

Jeg var sรฅ smรฅt ved at lande i den forbudte sorg over min moster og onkel, da min morbror desvรฆrre ogsรฅ dรธr. Og hele kaosset starter op pรฅ ny. Nu i blandet en inderlig frygt for at den nรฆste opringning jeg fรฅr er om min Far. Sรฅ hver gang min telefon siger en lyd, er jeg angst for at min far er dรธd. Mit angstniveau er denne dag og de fรธlgende dage skyhรธjt.

Et par dage efter

Skal jeg til neurolog – sidste mulighed for at fรฅ en anden diagnose pรฅ mine smertende og sovende hรฆnder end Fibromyalgi, der forvรฆrres. Desvรฆrre var der ingen anden forklaring. Jeg kan dermed ikke behandles for mine smerter eller fรฅ den sovende fornemmelse til at gรฅ vรฆk – lรฆr’ at leve med det…

Dagen efter

Fรฅr jeg bekrรฆftet af egen lรฆge at jeg har sรฅ forskrรฆkkende lavt D-vitamin indhold i kroppen, at det krรฆver en intens kur med D-vitamin. Det er hรธjest sandsynligt:
Derfor jeg har vรฆret sรฅ trรฆt i en periode, at jeg stort set ikke har kunnet holde mig vรฅgen om dagen.
Derfor at jeg ikke har noget overblik over min hverdag og ikke synes noget kan lade sig gรธre.

Ugen fรธr

Fik jeg endelig hul igennem til Nรฆstved kommune. Jeg har lรฆnge haft store problemer med min sรธn. Eller rettere, han har haft store problemer med mig.
MEN.
NU.
KOMMER.
DER.
HJร†LP.

Den famรธse onsdag

Fรฅr jeg et sprรธgsmรฅl. “Hvordan har du det?”. Og derfra kan jeg ikke stoppe med at grรฆde. Grรฅdlabilitet hedder det vidst – รธget grรฅdlabilitet. Jeg grรฆder og grรฆder og ved pรฅ davรฆrende tidspunkt slet ikke hvorfor. Jeg kan dog godt mรฆrke at jeg er angst og ked af det som jeg kun har prรธvet en gang fรธr, da jeg for mange รฅr siden vรฆltede med stress og depression. Sรฅ jeg bliver oveni min angst ogsรฅ bange for hvad der skal ske nรฅr ungerne kommer hjem – heldigvis er deres far hjemme hos os til samvรฆr om eftermiddagen og jeg fรฅr ham til at tage ungerne dagen efter, da jeg hรฅber at kunne blive indlagt pรฅ PAM.

Torsdagen gรฅr med besรธg pรฅ PAM og jeg bliver sendt hjem igen. Med en konstatering af at jeg har en akut belastningsreaktion.

Pร… vejen hjem taler jeg med mine bรธrns sagsbehandler og hun vurderer at jeg ikke bรธr vรฆre alene med mine bรธrn. Jeg tager pรฅ weekend hos min far og sover en hel masse. Jeg har ikke siden da vรฆret alene med begge mine bรธrn pรฅ samme tid.

Den fรธrste uge efter

Er som et langt mareridt. Jeg fรธlte mig helt ved siden af mig selv. Sagsbehandleren talte en masse om at bรธrnene skulle frivilligt anbringes hos en plejefamilie. Heldigvis er det blevet afvรฆrget af at ungernes far har MEGET mere samvรฆr end nogensinde fรธr.
Ugerne efter er brugt pรฅ at jeg har sovet og sovet og sovet.
Og endelig i denne weekend har jeg haft energi til at foretage mig andet end at sove. mรฅske har den vรฆrste storm lagt sig?

Det hรฅber jeg i hvert fald.
OG jeg hรฅber at vores planer for fremtiden lykkes og bliver mere lykkelige end den sidste mรฅned har vรฆret.

Det er den mest hรฆslige fรธlelse. Ikke at magte at vรฆre. For i den magteslรธshed forsvandt al min handlekraft. Lur mig om ikke ogsรฅ det er derfor jeg ikke havde selvmordsplaner – det ville have krรฆvet, at jeg handlede. Det kunne jeg gudsketakoglov ikke!

Min barndom var en rutsjebanetur

Det er ind imellem krop umuligt for mig at holde mine tanker samlet. Nogle gange er min barndom รฅrsagen.

I dag er en dag, hvor mine tanker fรธles kalejdoskopiske. De er forvrรฆngede og det ene tankemรธnster bliver overtaget af det nรฆste i myriader af tanker, bitanker, minder, ord, fรธlelser, sansninger og ultimativt kaos.

Jeg ville รธnske at jeg kunne finde hoved og hale i alt det der sker i mig. Men jeg ved dรฅrligt nok, hvor jeg skal starte.

Sรฅ mรฅske skal jeg starte forfra.

Da jeg var barn voksede jeg op i en familie med en lidt utraditionel sammensรฆtning. Jeg er sรฅ heldig at have de to skรธnneste brรธdre i verden og jeg ville gรฅ igennem ild og vand for dem begge. Jeg er endda sรฅ heldig, at det gรฅr alle veje og gennem tykt og tyndt har vi hinanden. Selvom vi som voksne lever meget forskellige liv og er meget forskellige som mennesker.

Tilbage til min barndom

Min ene bror og jeg voksede op under samme tag hos vores mor og far. Vi var en velset familie. Mine forรฆldre tog aktiv del i vores liv og skolegang. Vi var faktisk bรฅde aflastning og plejefamilie i en รฅrrรฆkke.

Men nedenunder det fine glansbillede havde min mor det svรฆrt. Hvad det prรฆcist er, der gjorde det sรฅ svรฆrt at vรฆre hende og sรฅ svรฆrt at vรฆre min mor, ja, det ved jeg stadig ikke helt, men jeg har med รฅrerne samlet en masse brudstykker af familiefortรฆllinger sammen, og tror jeg kan konstatere, at min mor havde en hรฅrd opvรฆkst, et skrรธbeligt sind og fik en fรธdselsdepression, da hun fik mig. Sรฅ vidt jeg ved, blev dette dog ikke behandlet.

Som mor med 2 fรธdselsdepressioner bag mig, ved jeg, hvor vigtigt det er at fรฅ stรธtte og hjรฆlp for ikke at skabe aversioner eller manglende tilknytning til barnet.

I stedet for at fรฅ den rette hjรฆlp begyndte min mor pรฅ et tidspunkt at drikke lidt mere rรธdvin, end man bรธr. Og det fortsatte hun med i min barndom og ungdom. Derudover formรฅede hun ikke rigtig at vise mig, at jeg var elsket af hende. At jeg var nok, bare fordi jeg var mig. Jeg er vokset op med en mor, som jeg aldrig rigtig vidste, hvor jeg havde. Hun kunne det ene รธjeblik vรฆre i rigtig godt humรธr og nรฆste รธjeblik trรฅdte jeg ved siden af hendes rammer, regler, idรฉer og sรฅ blev hun rasende, gemen, voldsomt ked af det eller decideret ondskabsfuld.

Min barndom handlede om prรฆstationer

Jeg har altid gjort mit bedste og sรฅ lige 200 procent mere. For sรฅ kunne det vรฆre, jeg var god nok til at blive mรธdt af min stolte mor, som roste mig og fortalte, hvor dygtig jeg var til andre. Sรฅ blev jeg set, hรธrt og accepteret.

Mere end noget har jeg sรธgt min mors kรฆrlighed siden min barndom. Det blev i mit voksenliv tydeligt for mig, at jeg gรฅr i stykker i denne sรธgen og jeg traf en voldsomt hรฅrd beslutning om at bryde al kontakt med min mor for 7-8 รฅr siden. Det var det svรฆreste og det letteste jeg nogensinde har gjort pรฅ en og samme tid.
Det viste sig at jeg i processen uvidende og ganske uvilligt ogsรฅ valgte min moster, onkel og fรฆtre fra. En del af min familie, som var de tรฆtteste i hele min opvรฆkst. Vi sรฅ dem meget mere end nogle andre. Som med alt andet var det pรฅ bรฅde godt og ondt, da min mor og onkel indimellem virkelig blev uvenner og det burde vi bรธrn ikke have overvรฆret. De hรธjtider, der blev afbrudt tidligere end ventet รธdelagde sรฅ utroligt meget min tillid til min mor.

Kรฆrligheden i min barndom

Men der var ogsรฅ gode oplevelser. Der var kรฆrligheden vi unger delte til hinanden og vores sammenhold. Der var de gange min onkel lagde sig imellem min mors vrede og mig. Den dag min moster sรธrgede for at jeg , som min mor havde lovet, fik den konfirmationskjole JEG รธnskede mig, i stedet for den min mor syntes. Der var alle de gode snakke og mange timer brugt i fred og fordragelighed og fremfor alt ubetinget kรฆrlighed. Min moster elskede mig for mig og det har jeg aldrig nogensinde tvivlet pรฅ. Men det knuste mit hjerte, at hun pga. min mors adfรฆrd ikke kunne beholde mig i sit liv, da jeg valgte min mor fra.

Nรฅr sorg rammer uventet

Men uagtet alt dette var de mine nรฆrmeste igennem min barndom, ungdom og begyndelsen af mit voksenliv.
Og sammen med min mor forsvandt de ud af mit liv.
For รฅr tilbage fik jeg snakket med min moster pรฅ Kvicklys parkeringsplads. Vi fandt en form for fred med hinanden og vores valg. Desvรฆrre dรธde min moster for ikke sรฅ lรฆnge siden og den dag, jeg startede pรฅ dette blogindlรฆg, havde jeg netop fรฅet at vide at min onkel ogsรฅ var dรธd.
Det bragte helt utroligt mange minder frem. Jeg blev dybt ulykkelig og sรธrgede dybt – samtidig med jeg ikke fรธlte, jeg havde ret til at sรธrge overhovedet, da de ikke lรฆngere var en aktiv del af mit liv pga. valg, jeg selv har truffet. Men ogsรฅ valg, der blev truffet for mig.

Unfinished business

Samtidig blev jeg ogsรฅ pludselig meget bevidst om at jeg ikke har kontakt til min mor. At hun ikke er en ung kvinde lรฆngere, men nรฆrmer sig 70 รฅr kraftigt. Hvad skal jeg stille op, nรฅr en dag hun ikke er her mere? Hvad skal jeg stille op, hvis hun en dag tager kontakt, fordi hun ligger pรฅ sit dรธdsleje? HVAD FANDEN SKAL JEG STILLE OP med disse uafsluttede fรธlelser, som jeg har?

Jeg savner

For hold nu kรฆft mand, hvor jeg savner en mor. Jeg mรฅ dog ogsรฅ erkende at jeg ikke savner MIN mor.
Jeg savner EN mor, der forstรฅr, accepterer, anerkender og elsker ubetinget. Jeg savner ikke at have en mor, jeg aldrig vidste, hvor jeg havde henne. Som det ene รธjeblik var rasende og det nรฆste lavede fis og ballade. Jeg savner ikke den mor, som har sagt sรฅ utroligt mange sรฅrende ting til mig i den ene brandert efter den anden. Jeg savner ikke, at jeg aldrig var god nok. Selv ikke da jeg fik 13 i psykologi pรฅ HF. I stedet for jubel, spurgte hun mig “om jeg havde gjort mit bedste”. Selv 13 var ikke heeeelt acceptabelt, for jeg kunne nok have gjort mere.
Jeg savner en mor, der er menneskelig. En mor, der begรฅr fejl og kan sige undskyld for dem, ligesom alle os andre.

Mit knuste hjerte

Jeg arbejder hver dag pรฅ at acceptere, at jeg ikke har sรฅdan en mor og aldrig kommer til at have det.
Det knuser mit hjerte.
Ligesom det knuste mit hjerte at vรฆlge min mor fra. Men jeg kan leve med et knust hjerte. Det gรธr jeg hver eneste dag. Men jeg kan ikke blive ved med at acceptere og leve med den forbandende fรธlelse af aldrig at vรฆre god nok, aldrig at vรฆre elsket bare for mig.
Det ypperste jeg prรธver pรฅ i mit eget forรฆldreskab er: at mine bรธrn ved de er elsket altid og hele tiden. Ogsรฅ nรฅr jeg ikke kan lide deres adfรฆrd. Jeg elsker dem hver dag og hvert sekund og det mรฅ de aldrig tvivle pรฅ, for det รธdelรฆgger alt.

Heling

Fremfor alt er jeg nรธdt til at lade mit hjerte hele – jeg ved ikke hvordan. Men jeg fortjener at elske mig selv, for jeg er faktisk et rigtig dejligt og fejlbarligt menneske som er sรฅ utroligt fรธlsom overfor hele verden og alt og alle jeg mรธder. Hvis ikke jeg kommer overens med at elske mig selv, vil jeg altid vรฆre i limbo og jeg fortjener bedre end det.
Sรฅ jeg knokler for at gรธre gode ting for mig selv. Jeg prรธver at acceptere at jeg fejler og stadig er god nok. JEg prรธver at elske ubetinget og sikke dog nogle hug, man som single kvinde kan fรฅ pรฅ den konto – men det er en helt anden snak.

Sรฅ hvad ville jeg med dette indlรฆg?

Fortรฆlle at fortiden ikke bare ligger bag os, men er en del af os pรฅ godt og ondt og det er okay. det er ikke altid tingene kan fixes med et Hakuna Matata – men ind imellem vil det vรฆre godt for mig at tage det roligt – for det det bedste pรฅ jord.

Hvis du hรฆnger pรฅ endnu, undrer du dig dig mรฅske over hvor lidt min far fylder i dette indlรฆg. Men det er fordi jeg ved min far elsker mig og altid har gjort sit aller bedste for at skรฆrme mig mod min mor. Desvรฆrre lykkes det ikke. Men jeg VED han elsker mig og er stolt af mig som jeg er – med fejl mangler og diagnoser.

Er du barn af en alkoholiker? find hjรฆlp her TUBA

smukkeste selvbillede

Selvbillede. Min rejse, de seneste รฅr, har fรธrt mig ad mange veje.

En af vejene, jeg har gรฅet, er en rejse i forhold til at komme i balance med min krop – at lรฆre at acceptere og endda ligefrem elske min krop – at รฆndre mit selvbillede.

Jeg vil tillade mig at advare om, at jeg viser meget afklรฆdte billeder af mig selv i dette blogindlรฆg.

Ren utopi havde jeg tรฆnkt for 1,5 รฅr siden.

Den dag jeg blev skilt, stod jeg i en dyb krise. Jeg var 35 รฅr og havde fรธlelsen af, at mit liv var slut og fรฆrdigt. Jeg ville aldrig nogensinde finde en, der ville synes jeg var flot eller lรฆkker. Jeg sรฅ mig selv som vรฆrende tyk, fed, grim, ulรฆkker, uinteressant og helt igennem usexet. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at der er รฉn ting som mรฆnd (og kvinder) stadig synes er vildt fascinerende – store bryster…
Og sรฅdan et par er jeg udstyret med. Det kan jo sรฅ diskuteres, hvordan det รฆndrer mit selvbillede at vide det…

Rolig nu

Alt godt kommer til den der venter…

Sikke noget pis! MEN jeg skal lige se, om jeg kan fรฅ det hele med.

Sรฅ den Silje, jeg sรฅ i spejlet, den Silje jeg sรฅ, nรฅr jeg tรฆnkte pรฅ mig selv – og pรฅ alle de film-tanker jeg havde pรฅ mit baghoved (lรฆs evt. hvad sรธren jeg mener med dette i sidste blogindlรฆg) var denne Silje:

Silje som vejede 110+ kg, havde det elendigt med sin krop og fjollede hellere pรฅ kamera end erkendte, at jeg faktisk, syntes jeg var grim. Faktum var, at jeg vejede 98 kg, og vรฆgten var for nedadgรฅende. Og jeg kan nu sige med ro i sindet, at jeg ikke er grim. Sรฅ mit selvbillede var i den grad forskruet og helt ved siden af virkeligheden.

Frรธprinsessen

Hurtigt efter min skilsmisse blev jeg forelsket i en rigtig dejlig mand(prins) og han fik lov til at kysse pรฅ frรธprinsessen her. Han hjalp i hรธj grad mig til at se, at jeg faktisk har noget at byde pรฅ fysisk, men ogsรฅ isรฆr intellektuelt. Forholdet endte jeg, og det er der mange grunde til, som ikke hรธrer til i denne fortรฆlling.

Derfor vil jeg ile videre til:

eller

Skyd prinser med spredehagl

Nรฅr nu jeg ikke blev en prinsesse af at kysse en sรธd prins, tja, sรฅ tรฆnkte jeg, at jeg mรฅske skulle prรธve lidt forskellige og se, om det var en specifik prins, der skulle til for at transformere mig til en smuk prinsesse.
OG i forhold til at forny min opfattelse af mig selv og min krop, ja, sรฅ skulle der faktisk en helt sรฆrlig prins til – men det tog lidt tid at fatte det. Og at det ikke behรธvede vรฆre en permanent relation i mit liv – en kรฆreste.

Jeg mรธdte en mand, som i hรธj grad udfordrede mit syn pรฅ mig selv og min krop. Gentagne gange stod jeg og fattede simpelthen slet ikke, at en mand kunne vรฆre interesseret i mig for andet end mit intellekt – som jeg faktisk aldrig har vรฆret sรฆrlig usikker pรฅ (men ej heller fundet som noget, der gjorde mig interessant/vรฆrdifuld for arbejdsgivere, lรฆrere og da SLET ikke en kommende partner – snarere tvรฆrtimod, er der mange fyre, der i mine unge dage fik et chok, nรฅr jeg faktisk รฅbnede munden og var vรฆsentlig mere intelligent end min tynde, benede krop og blonde hรฅr fik mig til at fremstรฅ som).

For at vรฆre fair og ikke udstille ham, synes jeg vi liiiiige skal kaste et hemmeligt navn pรฅ ham… hmmm… lad mig tรฆnke…

…

“Prins Flot” mรฅ vidst vรฆre passende. For sjรฆldent har jeg vรฆret heldig nok at se Sร… flot, velskabt og intelligent en mand i virkeligheden. Hvilket sรฅ absolut har vรฆret medvirkende til at skabe en kรฆmpe usikkerhed i mig. For hvad pokker ville en smuk, veltrรฆnet og pisse klog mand dog med mig?

Men Prins Flot blev ved med at udfordre mit selvbillede.

Billeder viser skรฆvt selvbillede

Den gang jeg var meget yngre styrede jeg med hรฅrd hรฅnd, prรฆcis hvor meget jeg vejede, hvor meget jeg spiste og hvornรฅr. Jeg er MESTER i at skjule mig selv og mine valg for omverdenen. Eller rettere det har jeg vรฆret. Jeg magter det ikke lรฆngere. Jeg er, som jeg er – take it or leave it. OG alligevel skjuler jeg stadig prรฆcis, hvor trรฆt jeg er, og hvor ondt jeg har, for de fleste mennesker, de fleste dage.
Jeg var den gang grรฆnsende til anorektisk (jeg har aldrig vรฆret i behandling for en spiseforstyrrelse – men DAMN, jeg var forstyrret). Jeg bestod mest af skind, ben, lang hals, briller og bryster. Min yndlingsvรฆgt var 45 kg og der lรฅ jeg i en laaaaang periode. Sรฅ lang, at jeg stoppede med at have menstruation og var syg konstant.

Jeg var ikke glad for mig selv den gang. Faktisk var jeg sรฅ usikker pรฅ ALT, at jeg altid forelskede mig i dem, der var uopnรฅelige og sikre.
Det sjove er, at det gรธr jeg faktisk til dels stadigvรฆk. Men det er vidst en helt anden snak.

Medbestemmelse og selvbillede

DEn gang fรธlte jeg ikke, at jeg var tyk, sรฅ min kontrol over min mad handlede ikke om det. Faktisk handlede det om at fรธle en form for kontrol over mig selv. Min mor var MEGET dominerende og havde virkelig mange regler for korrekt opfรธrsel og livsfรธrelse. Nรฅr jeg kontrollerede og besluttede, hvad jeg spiste og hvornรฅr, var det en mรฅde at genvinde noget af min manglende medbestemmelse over min egen krop.
Efterhรฅnden som jeg blev รฆldre og flyttede fรธrst fra min mor og sidenhen hjemmefra, blev mit behov for at kontrollere min mad ikke-eksisterende og indtil jeg vejede omkring 80 kg, sรฅ jeg stadig den meget tynde pige i spejlet. Siden da, har jeg dog set hende fra fรธrste rรฆkke billeder. Mit selvbillede har ikke rigtig passet med virkeligheden i mange รฅr.

Frirum og fotografi

Men jeg fandt sammen med Prins Flot et frirum, som gav mig den mest vidunderlige ro i mit hoved – i en helt sรฆrlig proces med at tage billeder af mig selv, til ham. Det lyder sgu nok lidt smรฅskรธrt – men vi bor i forskellige landsdele, sรฅ det gav mening for os.
Prins Flot ville give mig et forslag til et billede og jeg ville sรฅ tage et billede af mig selv, der lignede forslaget. Jeg kan ligesรฅ godt vรฆre helt รฅben og รฆrlig og fortรฆlle at nogle af billederne er decideret pornografiske og nogle absolut mere boudoir agtige. Men formรฅlet med dem, var naturligvis at tรฆnde ham.

Al begyndelse er svรฆr

Og i starten var det tilnรฆrmelsesvis grรฆnseoverskridende at skulle udstille mig selv og min krop sรฅdan. For det fรธltes sรฅ forkert, at jeg skulle have lov til at vรฆre et seksuelt vรฆsen. Isรฆr hvis det ogsรฅ medfรธrer at jeg udstillede mig selv. Jeg var jo tyk, grim og ulรฆkker!
Men…


Ligesรฅ langsomt begyndte jeg dog at tro pรฅ, at Prins Flot faktisk syntes, at jeg var en smuk kvinde. Der var dog stadig lige lidt vej, fra jeg sad med den fรธlelse, til jeg selv en dag fik รธje pรฅ, at jeg har en exceptionel krop, et vidunderligt talende og udtryksfuldt ansigt og faktisk har en masse rent fysisk at give af. Og det er ikke bare mine store bryster. For sjovt nok er jeg mere end det, selvom de da, bevares, er ganske fremtrรฆdende pรฅ mange mรฅder.

Store bryster i en vรฅd t-shirt

I’m not a girl

Det er tydeligt, at jeg ikke er en pige, og jeg har ikke en pigekrop. Jeg har levet 24 liv i ca. 37 รฅr. Jeg har to fรธdsler og en fandens masse kampe – primรฆrt indre, med mig. Jeg har vรฆret medicineret og taget pรฅ af medicinen og er fan af at spise baseret pรฅ mine fรธlelser. Det sรฆtter og har sat spor alt sammen.
Jeg vejer mere, end det er sundt at veje. Jeg har appelsinhud, glitrende strรฆkmรฆrker (min datter kalder dem “mine tigerstriber”), hรฆngemave, hรฆngebryster og hรฆngende overarme. Det mest faste pรฅ mig er vidst min vilje og min stรฆdighed.

Gudindekroppen

Det store og virkelig livsรฆndrende รธjeblik kom den dag, Prins Flot sagde, at jeg har en Gudindekrop. Han forklarede prรฆcis hvorfor. Det at se MIG igennem hans รธjne, fik mig til at รฅbne mine รธjne og se mig selv udefra. Uden al den skyld og skam, der fรธlger med at vรฆre en overvรฆgtig kvinde. Uden alle de negative fรธlelser jeg altid har haft, nรฅr jeg tรฆnker pรฅ mig selv – som et menneske, der bare ALTID er ved siden af verden og aldrig passer ind – og derfor ikke er god nok, for hvordan kan man vรฆre god nok, nรฅr man aldrig passer ind?
Men her passede jeg helt perfekt ind. Det min krop og jeg bragte til relationen passede ind.

Fra den dag fik jeg รธjnene op for min skรธnhed og for min krops skรธnhed.

Jeg har siden taget mange billeder og er sรฅ pisse stolt af den rejse og den kamp, det har vรฆret at nรฅ hertil…

For fรธrste gang i mit liv 
har jeg det faktisk okay 
med min krop
Ikke bare okay! 
jeg elsker den 
og mรฅden 
jeg ser 
ud pรฅ

Mit nye selvbillede

Tak til Prins Flot for at give mig muligheden for at se med hans รธjne og i DEN grad รฆndre mit selvbillede. Det har vรฆret en vidunderlig rejse.

mit smukke selvbillede mit smukke selvvรฆrd

Jeg har virkelig vรฆret i tvivl om, hvorvidt jeg skal udgive dette indlรฆg. Fordi jeg er mor, sรธster, datter og sรฅ videre. Men jeg har ikke noget at skamme mig over. Og jeg vil ikke lรฆngere deltage i en kultur, hvor vi udskammer overvรฆgtige og anorektiske kvinder.
Sรฅ her er jeg, og jeg er smuk!

Skizofreni? Mange stemmer – mange stemmer i. En kasse jeg kan li’

Skizofreni
VENT HVAD?!
Hvordan sรธren kom min blog pludselig til at handle om en af de absolut tungeste diagnoser i psykiatrien?
Altsรฅ seriรธst?!?!?!?!
Nu rabler det da fuldstรฆndig for mig…
Eller… altsรฅ…
Nรฆh, ikke ret meget mere end det plejer…

Skizofreni kom frisk

Vidste du godt, at der findes forskellige udgaver af skizofreni? Det gjorde jeg ikke! Altsรฅ fรธr jeg for ret nyligt sad sammen med en special psykolog i distrikt psykiatrien, som stillede mig en fandens masse spรธrgsmรฅl. Et af dem er jeg ALDRIG blevet spurgt om fรธr – og mit svar blev udslagsgivende for resten af spรธrgsmรฅlene og รฆrlig talt for den diagnose, jeg er endt med at fรฅ – nemlig skizofreni.

MEN det er som om jeg lige foregriber slagets gang en lille smule! Sรฅ vi spoler lidt tilbage…


Der var en gang en pige som bare ALTID har haft en fรธlelse af at vรฆre lidt ved siden af verden. Lidt skรฆv i forhold til andre mennesker. Isรฆr sociale sammenhรฆnge drรฆnede pigen for alle krรฆfter. Pigen havde en mor, der med hรฅrd hรฅnd og hรฅrdere stemme sรธrgede for at pigen meget tidligt lรฆrte ALT om ordentlig, korrekt og velset adfรฆrd – og tak for det! For det er nok det der gรธr, at jeg (pigen) fรธrst nu, som 36-รฅrig ikke lรฆngere kan klare mig selv i forhold til at kompensere for de vrangforestillinger osv, som dukkede op da jeg var ung og som stadig hรฆnger ved. samtidig er det ogsรฅ det der gรธr, at jeg ikke har fortalt noget som helst til nogensom helst om den anderledes mรฅde mine tanker fungerer pรฅ.

Hmmm… sรฅ… Jeg har fรฅet tiltagende svรฆrt ved at fรฅ hverdagens opgaver til at hรฆnge sammen. Jeg har det vildeste koncentrationsbesvรฆr og falder ofte helt hen, nรฅr jeg er alene. Derudover hรธrer jeg musik nonstop (uden at tรฆnde for det) og har en stemme jeg ofte hรธrer.

OG

NETOP

DEN STEMME

DEN MUSIK

hรธrer jeg ind igennem mit รธre. Og det var det spรธrgsmรฅlet gik pรฅ.

HVORDAN Hร˜RER DU STEMMEN OG MUSIKKEN?

Jeg var nรธdt til lige at sรฆtte mig og lytte aktivt – noget jeg ALDRIG gรธr, da det virkelig er ubehageligt at lytte til. Men jeg gjorde det, jeg lyttede og hรธrte, som sรฅ ofte fรธr, min mors stemme tale strรธmme ind gennem de hovedtelefoner, jeg har pรฅ (altsรฅ det har jeg jo faktisk ikke vel) og som underliggende lyd er der det konstante musiske lydbillede, der ogsรฅ strรธmmer ind i gennem mit venstre รธre – igennem de flotte รธrebรธffer.

Pink hovedtelefoner symboliserer stemmen og musikken jeg hรธrer
De har altid vรฆret en dyb mรธrk pink
de รธrebรธffer, jeg hรธrer min mors stemme og livets soundtrack igennem.

Udover disse vrangforestillinger ser jeg mine tanker.

Jep, jeg SER mine tanker

Det er sgu ret svรฆrt at beskrive noget, som for mig altid bare har vรฆret som det er.
Nรฅr jeg har fortalt mine nรฆrmeste om min mรฅde at tรฆnke pรฅ, bliver jeg i starten mรธdt af “jamen sรฅdan er det jo ogsรฅ for mig? Jeg ser ogsรฅ mine tanker.” Nรฅr jeg sรฅ UDDYBER hvordan jeg ser mine tanker, er det som om, jeg kan mรฆrke, at det bliver mere og mere tydeligt, at jeg tรฆnker anderledes.

Formรฅlet med dette blogindlรฆg er i virkeligheden at fรฅ sat ord pรฅ og mรฅske visualisere, hvad der sker i mit hoved hver dag, det meste af dagen og som jeg ikke umiddelbart har nogen som helst kontrol eller styring over.
Samtidig er det ogsรฅ ret svรฆrt at finde de rigtige ord.

Mine tanker nรฅr jeg kommunikerer

Hver gang jeg taler med et andet menneske – om det er face to face, i telefon, eller skriftligt er underordnet, har jeg en indre dialog, diskussion skรฆnderi om hvilke ord, der skal bruges, hvad jeg egentlig mener, hvilken kontekst jeg befinder mig i, er det mon passende at sige?
Og nu vil de fleste nok tรฆnke, “jeg har ogsรฅ en indre dialog”.
Der, hvor jeg tilsyneladende adskiller mig, er, at jeg for mit indre blik ser en klasse fuld af MIG. For mit indre รธre hรธrer jeg alle MIG’ernes holdninger, kommentarer osv. Det der ender med at komme ud af min mund eller ned pรฅ skrift, er det, den mest Hร˜JLYDTE MIG siger.

Rammerne omkring alle disse MIG’er er det klasselokale, jeg havde, da jeg gik i 9. klasse. Det var det hรฅrdeste รฅr. Sรฅ pisse svรฆrt at komme igennem, og det klasselokale har sat sig fast. Sรฅ forestil dig, at hver gang du skal kommunikere med andre, har du ud over deres ansigt ogsรฅ et syn af dig selv pรฅ hver stol i en klasse (der er af uforklarlige grunde 24 elever i klassen). Og du kan hรธre alle eleverne snakke i munden pรฅ hinanden i en kรฆmpemรฆssig kamp for at fรฅ lov til at vรฆre den, der rรฅber hรธjest – den der fรฅr taleret.

SHHHHHH

Det er ikke altid, jeg faktisk er tilfreds med, at det er netop den mest hรธjtrรฅbende, der kommer til orde. Det skaber nogle gange nogle situationer, hvor jeg kommer til at pรฅtage mig mere ansvar, end jeg pรฅ nogen mรฅde har lyst til at have. For rigtig tit er det min indre Idealist, der rรฅber hรธjest. Hende der gerne vil รฆndre verden, kรฆmpe for ALLE og tror pรฅ, at hvis bare vi kรฆmper nok, sรฅ bliver verden et bedre sted for vores bรธrn. Sรฅ jeg kรฆmper… og kรฆmper… og kรฆmper…

Billedecollage med mange forskellige ansigtsudtryk - alle er billeder af Ellanora

Men det er ikke kun gjort med den indre dialog, som ofte dรฆmper lidt pรฅ min hรธrelse, da det bliver svรฆrt at hรธre det der sker omkring, nรฅr MIG’erne er VIRKELIG uenige med hinanden.

Mine tanker 24/7

Sรฅ hele tiden.

hver eneste dag

hver eneste nat

altid og hele tiden

konstant uden pause uden stop

mens jeg skriver dette

nรฅr jeg synes nok er nok

nรฅr jeg er klar til at give op

nรฅr jeg kรฆmper videre

uden at tage hensyn til mig eller min krop

konstant

Ser jeg film pรฅ mit baghoved.

jeg gentager

Pร… mit baghoved

Sรฅ det ovenstรฅende billede er et hรฅblรธst forsรธg pรฅ at illustrere, hvad jeg har i baghovedet hele tiden (kun aflรธst af fokus pรฅ de 24 MIG’er, nรฅr jeg kommunikerer).
Det er et mylder af tanker, der alle sammen er ligesom film. Jeg kan nogen gange fokusere pรฅ รฉn film og se den tanke til enden. Det krรฆver dog utrolig meget overskud og energi.
Det skyldes nok, at jeg stรฅr udenfor lรฆrredet og kigger pรฅ alle disse film. Hรธrer dialogen fra alle disse film. Mรฆrker generelt alle sansninger fra alle disse film.
Mine tanker bestรฅr delvist af forestillinger om fremtiden, drรธmme, hรฅb, kaostanker om alt det dรฅrlige og negative, der endnu ikke er sket, men stensikkert sker nu, eller nu eller nu eller nu eller nu… … … … …
Og minder som jeg genspiller igen og igen og igen… … … … …

Kan du ikke bare stoppe tankerne?

Jeg har absolut ikke nogen kontrol over mรฆngden af film pรฅ et givent tidspunkt. Jeg styrer ikke ret ofte hvilke tanker, der er i fokus eller hvilke tanker, der bare lige ligger og drรธner rundt i baggrunden.

Jeg kan ikke bare beslutte mig for at slukke for tankerne. Stoppe filmene. Stoppe lydene. Stoppe vindens berรธring af min kind pรฅ stranden i blรฆsevejr en efterรฅrsdag imens min far fisker og jeg tegner. Fรธlelsen af bassen der pumper ude i alrummet, imens jeg tegner pรฅ mit vรฆrelse en sen, sen aften og min storebror holder fest. Mit soundtrack lige nu er Barbie Girl og min mor er i fรฆrd med at skรฆlde mig ud over stadig ikke at have fattet, at jeg skal gรฅ i seng, inden jeg bliver for trรฆt. Alt imens en hel del MIG’er prรธver at stoppe mig fra at skrive de her ting og rรฅber STOP meget hรธjt!

Men fandme NEJ!

JEG vil ikke stoppe!

Jeg vil ikke stoppe med at รฅbne mig selv! Jeg vil ikke vรฆre med til at stigmatisere mig selv og mit liv. Jeg nรฆgter ganske enkelt at holde min kรฆft!

Udifferentieret skizofreni

Jeg har vรฆret i psykiatrien i gรฅr. Og fรธrst i lรธbet af den samtale gรฅr det op for mig, at jeg tilsyneladende lever et liv FYLDT med psykoser (eller mรฅske bare รฉn lang psykose, der har varet fra jeg var 16). Jeg har altid troet, at man var FARLIG for sig selv eller sine omgivelser, hvis man har en psykose. Men det viser sig at vrangforestillinger og hallucinationer ER psykoser.
Det anede jeg ikke!
Lige nu hedder min diagnose “Udifferentieret skizofreni (DF203)” og sรฅ skal de blive enige i psykiatrien om, hvorvidt jeg er fx paranoid skizofren.

Jeg har aldrig set mig selv som vรฆrende paranoid. Omvendt er jeg faktisk ret sikker pรฅ, at folk kigger MEGET pรฅ mig, nรฅr jeg cykler og gรฅr og ja, i det hele taget bevรฆger mig rundt uden for min lejlighed. Det er mega trรฆls og ubehageligt. Isรฆr nรฅr jeg jo bare er mig. Det er faktisk en fed bivirkning ved, at jeg har valgt at sy mit spraglede tรธj selv, har lidt atypisk hรฅr og รฆrlig talt kรฆmpe store bryster. Jeg kan som oftest bortforklare fรธlelsen af at blive kigget pรฅ, med at jeg ogsรฅ er farvestrรฅlende i forhold til de fleste, eller at det nok lige var mit hรฅr der sad sjovt osv. Det laver ikke om pรฅ, at jeg fรธler, at jeg bliver stirret pรฅ – ogsรฅ selvom jeg ikke ser nogle stirre.

Hos Psykiatrifonden kan man lรฆse fรธlgende

TYPER AF SKIZOFRENI 

De skizofrene sindslidelser kan opdeles i fire hovedtyper: 

  • Paranoid skizofreni domineres af hallucinationer og vrangforestillinger.
  • Hebefren skizofreni domineres af fรธlelsesmรฆssige forandringer, blege eller utilpassede fรธlelser og usammenhรฆngende tale og adfรฆrd.
  • Kataton skizofreni domineres af katatone symptomer fx stivnen.
  • Udifferentieret (blandet) skizofreni betyder, at man kan have fremtrรฆdende (blandede) trรฆk fra flere af ovenstรฅende typer pรฅ รฉn gang.

Umiddelbart mรฅ jeg jo sรฅ vรฆre paranoid skizofren, fordi jeg i hรธj grad har hallucinationer.

Min skizofrene sรฆbeboble

Faktisk er der ikke et รธjeblik, hvor jeg er helt uden.

Jeg lever mit liv en boble. Den nemmeste mรฅde at beskrive den pรฅ, er ved at kalde den en sรฆbeboble. Den springer bare ikke, hvis nogle prรธver at trรฆnge igennem den. Den giver sig i stedet. Mine elskede, mine bรธrn, min familie, mine venner kan sagtens komme ind i min boble. Men fremmede kommer aldrig igennem den. De bliver bare forvrรฆngede at se pรฅ. Det kan faktisk vรฆre virkelig uhyggeligt.

Jo mere utryg jeg fรธler mig i en situation, des stรธrre er min boble. Det vil sige, at jeg i nye sociale sammenhรฆnge, til fester, i butikker, i bussen, i toget, til forรฆldremรธder osv ind imellem bliver rigtig bange, nรฅr folk kommer for tรฆt pรฅ og ser helt forkerte ud.

Hvordan kan jeg forklare?

Jeg synes det er mega svรฆrt at forklare ordentligt. Men pรฅ en mega dรฅrlig dag, hvor min boble er MEGET tydelig, ser min verden sรฅdan her ud:

Det samme sted nede ved Susรฅen, vil for jer andre, se sรฅdan her ud:

Pรฅ en rigtig god dag, ser jeg nรฆsten ikke min boble. Men den er der faktisk altid. Da jeg fรธrste gang i psykiatrien blev spurgt, om jeg ser syner, nรฆgtede jeg hรฅrdnakket. For det gรธr jeg jo ikke! Jeg kender Sร… mange, der beskriver deres personlige sfรฆre som en boble. Sรฅ jeg blev faktisk ret overrasket, da jeg fandt ud af, at det ikke er alle, der faktisk er synspรฅvirkede af den.

Nรฅr fremmede kommer for tรฆt pรฅ maser sig ind i min boble bliver det noget i den her stil, der kigger pรฅ mig:

Nรฅr folk bliver ude pรฅ den anden side af min boble er det meget bedre.

Nedenstรฅende viser forskellen pรฅ at vรฆre inde i min boble, uden for min boble og pรฅ vej ind i den:

Og sรฅ er der liiiiige

Udover de her ret store og frustrerende psykose ting, sรฅ oplever jeg fx. ogsรฅ fรธlgende:

  • Jeg lugter ofte rรธg – uden den er der. Tak Far, for at komme og lugte, da jeg ikke kunne slippe lugten og endnu ikke vidste, det “bare” er en hallucination.
  • Jeg synes kรธd lugter rรฅddent. Det er rigtig dyrt i pรฅlรฆg! Tak til min exmand for at have stukket nรฆsen i rigtig mange kรธdpakker osv, fordi jeg var overbevist om, det var fordรฆrvet.
  • Jeg har tit en fรธlelse af, der kravler edderkopper pรฅ mine ben. Det er meget nemmere nu end for 10 รฅr siden. Tak til min exmand igen. Denne gang for at have fjernet min araknofobi i en virkelig effektiv hypnose!
  • Nรฅr der er meget drรธn pรฅ MIG’erne, har jeg virkelig svรฆrt ved at hรธre pรฅ mit hรธjre รธre. Derfor kan det vรฆre super svรฆrt for mig at hรธre, hvad der bliver sagt i fx. bรธrnehaven, hvor der ogsรฅ er en masse baggrundsstรธj.

Nogle dage sidder jeg og synker ind i alle disse film i mit hoved, og det kan vรฆre rigtig svรฆrt for mig at holde fokus pรฅ noget som helst.

Jeg vil ikke gemme mig mere

Jeg har vรฆret i et kรฆmpe skรฆnderi i mine tanker med MIG’erne og min mors stemme indtil nu…

Og jeg har faktisk brugt en del timer pรฅ at formulere dette indlรฆg. Flere end nogensinde fรธr. Hele vejen igennem, har der vรฆret et lag af censur, som jeg nรฆgter at bรธje mig for. Jeg kan ikke beskytte hverken mig selv eller andre ved at skjule ting for at passe pรฅ ikke at sรฅre andres fรธlelser.
Jeg har brug for at vรฆre รฅben og รฆrlig. Jeg vil sรฅ inderligt gerne have, at jeg ikke bliver set som rablende vanvittig, fordi jeg siger disse ting hรธjt.

Jeg er IKKE farlig

Hverken for mig selv eller mine omgivelser. Men det er naturligvis ikke holdbart, at min psyke er sรฅ presset, som den er. Derfor skal jeg pรฅbegynde medicinsk behandling. Det har jeg egentlig ikke lyst til, fordi jeg frygter at miste mig selv. Jeg er dog nรธdt til at gรธre ALT for at mine psykoser ikke fylder mere, end de gรธr nu.

Isรฆr min mors stemme fylder ALT for meget. Det er den stemme, der skader mig. Udskammer, udskรฆlder og med meget jรฆvne mellemrum opfordrer mig til at gรธre en ende pรฅ mit liv. Heldigvis VED jeg, at det ikke er min mor, men bare tanker. Og jeg tager diskussionen HVER ENESTE gang.

Hold nu kรฆft!

Jeg fortรฆller min mors stemme, at hun skal holde kรฆft. At jeg faktisk er nok vรฆrd til at leve. At mine bรธrn som absolut minimum er nok vรฆrd til at have en mor. At min familie ville savne mig. At jeg ikke er fรฆrdig med at kรฆmpe. De fleste gange dรฆmper det hende lidt. Men oftest er jeg nรธdt til at slukke for hende. For at gรธre det sรฆtter jeg Evelyn med Volbeat pรฅ Spotify, รธredutter i og fuld skrald pรฅ musikken. Efter et kvarters tid er der stille i mit hoved.
Intet Soundtrack, ingen stemmer, ingen film, ingen MIG’er. Der gรฅr dog sjรฆldent lรฆnge, fรธr det starter igen. Men min mors stemme er den sidste, der gรฅr i gang igen. Og det er eddermame fantastisk!

Hvis du vil lรฆse lidt om skizofreni, er der lidt information fra SIND. Jeg ved endnu ikke sรฅ voldsomt meget om diagnosen. Jeg mangler ogsรฅ stadig at fรฅ prรฆciseret hvilken type skizofreni jeg har. Jeg hรฅber lรธbende at kunne finde overskud til at fortรฆlle om bรฅde mig og min nye diagnose. Mรฅske endda dele den viden, jeg opnรฅr undervejs i min behandling.

Hvis du faktisk lรฆste med helt her til, vil jeg rigtig gerne sige tak!

Ordet LOVE i multifarver

SLUT med kasser. Jeg magter ikke lรฆngere, at alt er i kasser!

Det skal vรฆre slut med kasser. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud!
Uanset hvor jeg kigger hen, er det jer mod os. Os mod dem. Hvem pokker er os? Hvem er de?

Hvor er min kasse?

Hvorfor har vi alle sammen sรฅ stort et behov, for altid at lave denne opdeling? Jeg gรธr det jo selv. Lige nu, skal jeg i gang med en psykiatrisk udredning – og det er om noget en jagt pรฅ kasser. Og det til trods for, at jeg pรฅ ingen mรฅder egentlig bryder mig om at skulle passe i en kasse.
Og hvilken kasse passer jeg i? Er der mon nogen, der har en kasse klar til en kronisk syg mor, der hylder at vรฆre mor, men har brudt med sin egen? En kasse der OGSร… rummer, at vรฆre single og og biseksuel? At vรฆre skolelรฆrer eller hov, kontorassistent? At vรฆre datter, veninde, sรธster, elsker, blogger, syerske, farveglad, fรธlelsesladet og fucking Rasmus Modsat? Hvilken kasse er det? Og hvorfor HELVEDE skal jeg absolut vรฆre i en kasse? Hvorfor kan jeg ikke bare vรฆre mig?

Samfund af Lego?

Vores samfund er bygget op om kasser, i kasser og af kasser. Selv vores huse ligner mest af alt kasser stablet op om kasser. Vi lever og รฅnder i en stor legoklods. Det er bare ikke os alle sammen, der kan, vil, formรฅr, har lรฆrt at bruge byggevejledningen. Og sรฅ bliver vores huse(liv, eksistenser) skรฆve. Sรฅ passer vi jo ikke ind i kasserne, der er tildelt os.

Min tanke er, at sรฅ burde det vรฆre muligt at bygge os selv en ny legokasse! Men det er det ikke! I stedet bliver vi mennesker udsat for at skulle prรธve alle mulige forskellige eksisterende kasser. For vi skal Dร˜D og PINE passe i en kasse!
Jeg har det sidste stykke tid, vรฆret sรฅ mega heldig at fรฅ hjรฆlp af en familiebehandler. Og sikke en gigantisk hjรฆlp det var, da lokummet brรฆndte, og jeg havde brug for en, der kunne vรฆre voksen med mig. Der kunne krรฆve hjรฆlp til mine bรธrn, da Covid19 gik i selvsving og lagde landet รธde og lukkede os alle inde i vores hjem – uanset om det var godt for det enkelte individ, den enkelte familie…
Men sรฅ en dag, blev Covid19s greb om vores land slรฆkket. Der kom ikke nogle zombier, i vores zombie apokalypse og vi kunne alle รฅnde lidt mere frit.

Min frygt for zombier

Men sรฅ meldte der sig, for mig, en tvivl, en nyopstรฅet – eller mรฅske i bedste zombie stil en genopstรฅet tvivl og frygt. For ikke at kunne varetage mine bรธrns basale behov. Ikke fordi jeg lรฆngere tvivler pรฅ mit vรฆrd som mor. For jeg er kompetent, jeg er kรฆrlig- Jeg er faktisk en rigtig fantastisk mor og mine unger er faktisk pisse heldige at de har MIG. Pรฅ bรฅde godt og ondt – for fejlfri er jeg langt fra. Men jeg bliver pludselig mรธdt af bรฅde en sagsbehandler og familiebehandler, som ikke KENDER mig, mine vรฆrdier, min overbevisning som mor, menneske, familie osv. Og nu gรฅr det jo sรฅ helt galt. For de ved simpelthen ikke, hvilken kasse jeg hรธrer til i.

Firkant med firkant i

Jeg vidste ikke pรฅ forhรฅnd, hvad der sker, nรฅr man ikke passer i kasser og nรฆgter at blive presset ind i en konform, konservativ, smรฅborgerlig kasse bestรฅende af et vรฆrelse til hver i familie, en bestemt slags sko, der er kรธbt i en fysisk butik, og med tvangsinstitutionalisering, tvangsfritidsaktiviteter og mindst mulig tid med ro til at vรฆre familie. (Ja, det her er min fortolkning af konkrete mรฅl for, hvad jeg ikke kan finde ud af at gรธre rigtigt. Men hey, det er sgu min blog, og nej jeg hรฆnger ikke nogen ud – for jeg fortรฆller ikke, hvem de er).

Skraldespandskassen

Nu ved jeg det. Nu ved jeg, hvordan jeg sรฅ ogsรฅ kommer i en kasse – ved at nรฆgte at komme i de foreslรฅede kasser. Ser du! Sรฅ kommer man i SKRALDESPANDSKASSEN!
Den, hvor man som person, mor osv ikke vil deltage, ikke vil samarbejde og derfor ikke er modtagelig for hjรฆlp og stรธtte.

Jeg vil vove den pรฅstand, at jeg faktisk RIGTIG gerne vil have stรธtte og hjรฆlp. Men sgu da kun til det jeg IKKE kan. Fx konkrete vรฆrktรธjer til at stรธtte mit barn, nรฅr hans krop er stรฆrkere end min, og jeg ikke har nรฅet at se og forstรฅ ham. Men den hjรฆlp kan jeg nu ikke fรฅ. Fordi jeg har sagt NEJ til den ikke brugbare/nรธdvendige hjรฆlp, jeg blev tilbudt.

Jo mere jeg tรฆnker over alle disse kasser, fรฅr jeg lyst til at rive taget af legobygningen. Flรฅ klodserne fra hinanden og lade os alle sammen starte forfra.

Sรฅ skal det vรฆre SLUT med kasser

Hvorfor kan vi sรฅ ikke have en mere organisk, holistisk, favnende og kรฆrlig tilgang til os alle sammen?

  • Der er kรฆmpe debat alle steder om, hvorvidt der er rascisme i Danmark. JA DER ER!
  • Bliver kvinder voldtaget, eller leger de det bare? JA DE Gร˜R – JA VI Gร˜R! og nogle af os mere end een gang.
  • Er bรธrn mennesker? Pรฅ lige fod med voksne? SELVFร˜LGELIG!
  • Er det vigtigt at vรฆre sammen med dine nรฆrmeste? JA FOR HELVEDE!!!
  • Er det klamt at vรฆre LGBT+ ? NEJ NEJ NEJ!!! Vi bestemmer ikke over vores fรธlelser.
  • Mรฅ drenge gรฅ i kjole? JA! Hvis de har lyst… ogsรฅ i bรธrnehaven? JA!
  • Mรฅ piger vรฆre drager til fastelavn? Og lege med drenge? JA for helvede?
  • Findes der pigefarver og drengefarver? NEJ NEJ NEJ! og heller ikke legetรธj kun til drenge eller kun til piger!

Stop

Stop

STOOOOOP!!!!!!!!!!!!!!!

Findes der en masse mennesker, der helt fra barnsben bliver smadret pรฅ selvvรฆrd og selvtillid, fordi vi prรธver at passe ind i alle de her kasser af korrekthed? JA!!!!!

Er der faktisk rigtig mange af os, der er skรฆve lego bygninger, der ender ud med at fรฅ en tur igennem det psykiatriske system? JA! Jeg har observeret pรฅfaldende mange kvinder fra LGBT+ grupper pรฅ facebook fortรฆlle om diverse diagnoser. Som de sikkert havde undgรฅet, hvis de var blevet mรธdt med rummelighed og kรฆrlighed i forhold til lige den, DE er.

Samtidig har jeg sjรฆldent oplevet en gruppe kvinder, der gรฅr sรฅ meget op i, hvilke kasser vi som lesbiske og biseksuelle hรธrer til.

JEG VIL IKKE MERE!!!!

Slut med alle de kasser!

HJร†LP!

Men hvad kan jeg gรธre? Hvordan kan jeg vรฆre medvirkende til, at mine bรธrn ikke skal puttes i kasser? Hvordan kan jeg fรฅ hjรฆlp til de ting, der er svรฆre for mig – uden at ryge i nogle helt forkerte kasser?

Jeg aner det ganske simpelt ikke!

REVOLUTIONEN: SLUT MED KASSER

JEG vil ikke lade mine bรธrn blive holdt tilbage i deres udtryk, deres vidunderlige forskellighed, fordi ANDRE har behov for at pรฅdutte dem, deres kasser.
JEG vil have revolution!

I want it all

I want it all

I want it all

And I want it gone!

The roof the roof, the roof is on fire!

DER’R Noget galt i Danmark! og i resten af verden!

Hvordan bliver det slut med kasser

Vi kan som forรฆldre, kaste os ud i demonstrationer for bedre forhold – been there done that – got the t-shirt!
Men ingen revolution.

Samsovning hos os

Vi kan hash-tagge og lave en Metoo STORMVIND og stadig mener mange, at der ikke forgรฅr sexchikane, sexovergreb, voldtรฆgter i nรฆr sรฅ stor stil, som der gรธr!

Vi kan rรฅbe, vi kan skrige, vi kan slรฅ en stakkels pige – sy min kjole, find min taske!

Men hvad nytter det? Vi har jo FACEBOOKPOLITIET, der hele tiden gรธr os opmรฆrksomme pรฅ, at det endnu ikke er slut med kasser. Og de er bรฅde dem, der sรฆtter reglerne, pรฅpeger nรฅr de overtrรฆdes OG sรธrger for at dรธmme os ude – alt imens de glรฆdeligt svinger hammeren og igen danner grobund for den ekskluderende os><dem mentalitet.

Lad os dog favne!

Der findes en tilgang til forรฆldreskabet, som pรฅ dansk kaldes i favnsk forรฆldreskab (Attachment parenting). Det vinder frem i nogle forรฆldre grupperinger med rasende fart – og for andre forรฆldre er det simpelthen herunder alle curling forรฆldre hรธrer til.
Hvad nu hvis…

Prรธv lige at fรธlge med her til sidst…
Jeg ved godt, jeg bruger mange ord og absolut intet filter har pรฅ i dag…

HVAD NU HVIS!!!!!

Vi alle sammen mรธdte hinanden med samme รฅnd, som der ligger bag i favnsk forรฆldreskab?

Hvad nu hvis, vi besluttede os for, at det skal vรฆre slut med alle kasser. Og vi holdt fast i bare lige en! At mรธde ALLE – hรธj som lav. Ung som gammel, tyk som tynd. Mand som kvinde (og alle varianter deraf). Hvis nu vi bare mรธdte hinanden med disse principper som grundlag (Oversigten nedenfor er lรฅnt fra Familie uden filter):

Principperne lyder:

  1. At forberede sig pรฅ graviditet, fรธdsel og forรฆldrerollen
  2. At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons
  3. At give barnet kropskontakt
  4. At sikre tryg sรธvn
  5. At give mad med kรฆrlighed og respekt
  6. At undgรฅ unรธdige adskillelser
  7. At opdrage blidt
  8. At finde balancen i familielivet

Siljes favnende menneskesyn

  1. At forberede sig pรฅ livsรฆndringer hos dig selv og andre
  2. At lytte til medmenneskers signaler og giv dem sensitiv respons
  3. At give medmennesker den รธnskede kropskontakt og respektere et nej
  4. At sikre tryg sรธvn – for ALLE
  5. At give mad med kรฆrlighed og respekt – til ALLE
  6. At undgรฅ unรธdige adskillelser – vรฆr’ der for dem du holder af
  7. At kommunikere blidt
  8. At finde balancen i familielivet

Lรฆs evt. mere om mit menneskesyn her

Og nu…
flรฅr vi sรฅ kasserne i stykker og starter en revolution, der bygger pรฅ at vi ALLE SAMMEN ER LIGE MEGET Vร†RD!